Bryllups FAQ

Hvordan booker vi jer?

Den nemmeste måde at booke os på er ved at ringe til os på telefonnr. 8877 5760, men I er også meget velkommen til at benytte kontaktformularen eller sende os en mail. Se kontaktsiden.

Hvor lang tid i forvejen skal vi booke jer?

Det kan altid betale sig at være i god tid med at book os. Nogen datoer er så populære at de allerede er booket et år i forvejen.

Hvor langt skal vi være med bryllupsforberedelserne før vi booker jer?

I kan booke os lige så snart I har datoen på vielsen. I behøver ikke at tage stilling til hvilken bryllupspakke I skal vælge på dette tidspunkt. Den beslutning kan I tage når vi mødes første gang.

Hvad sker der når vi har booket jer?

Uanset hvilken bryllupspakke I vælger, tilbyder vi at mødes med jer tre gange.

  1. gang er hurtigt efter at I har booket os. Det kan foregå hos os eller hjemme hos jer. Her lærer vi hinanden at kende, og I har mulighed for at se om kemien passer.
  2. gang mødes vi i vores studie til et førbryllup fotoshoot. Her får I mulighed for at øve jer på at stå foran kameraet, så I får nogen dejlige naturlige bryllupsportrætter når det rigtigt gælder.
  3. gang vi mødes er ca. 14 dage inden brylluppet. Vi mødes ved kirken, hvor vi kigger udenfor og inden i kirken (hvis dette er muligt). Efterfølgende kører vi ud til jeres valgte lokation og kigger på forholdene.

Er der noget vi skal forberede inden møderne?

Til det første og det tredje møde skal vi nok sørge for at stille de rigtige spørgsmål. Og er der noget I ikke kan svare på kan vi altid fortsætte på mail. Til førbryllup fotoshoot anbefaler vi at I har pænt tøj på,

Hvornår kan vi forvente at I er ved kirken?

Vi sørger altid for at være ved kirken senest 30 minutter før vielsen. Så kan vi nå at være klar til at tage billeder når gæsterne begynder at komme.

Hvor lang tid skal vi afsætte til bryllupsportrætterne?

Efter vielsen tager vi hen til den aftalte location. Her skal I minimum afsætte en time i jeres bryllupsplanlægning. Da vi allerede har været ude at se lokationen ved vores 3. møde, er vi forberedt på hvordan fotograferingen skal ske.

Hvad får vi med, hvis vi vælger receptionen til den mindste bryllupspakke?

Det varierer fra bryllup til bryllup hvordan receptionen foregår, og hvor lang den er. Men som udgangspunkt tager vi stemningsbilleder og billeder af detaljer som bordpynt og blomster. Er det her I skærer kagen og danser brudevals tager vi også billeder af dette.
Ved tilvalg af reception er der inkluderet op til to en halv times fotografering.

Kan vi booke jer til at komme og tage billeder ved festen bare et par timer?

Ja, uanset hvilken af de mindre pakker I vælger, har I mulighed for at booke os til at komme ud og tage billeder ved festen, i det omfang I føler nødvendigt. Dog skal det være fra festen starter og frem.

Vælger I at få os ud i nogen timer har vi inden brylluppet aftalt hvis der er noget specielt I gerne vil have taget billeder af. Ellers tager vi stemningsbilleder, detaljebilleder af blomster og borddekorationer og omgivelserne.

Hvordan foregår det når der skal tages parbilleder og gruppebilleder af gæsterne?

Har I valgt at der skal tages parbilleder af gæsterne, er det noget vi planlægger ved 1. møde. I fællesskab finder vi ud af hvornår billederne skal tages og hvor. Det er vigtigt at der også bliver udpeget en ansvarlig person (for eksempel Toastmasteren), til at sørge for at gæsterne kommer forbi fotografen.

Hvordan foregår fotograferingen ved forberedelse hos bruden/gommen?

Imens bruden eller gommen gør sig i stand, går fotografen rundt og tager billeder af klargøringen og detaljer, som for eksempel detaljer i brudens frisure, et drømmede blik eller en glædeståre. Prisen i tabellen er for to timers forberedelse, ønskes der mere kan vi sagtens aftale det.

Ved brudens forberedelser vil det være en kvindelig fotograf som tager billederne. Hos gommen kommer der en mandling fotograf.

Har I valgt “All in” bryllupspakken kommer der en fotograf både hos bruden og gommen, og der vil desuden blive optaget video.

Hvad er Afterwedding shoot?

Som navnet hentyder til er det et shoot som foregår efter brylluppet. Det foregår forholdvis kort efter brylluppet. Det kan for eksempel være ved morgenmaden dagen efter brylluppet, hvor det kun er jer to.

Hvor og hvordan det skal foregå er noget vi aftaler inden brylluppet.

Hvad er stemningsbilleder?

Stemningsbilleder er billeder, som gengiver og fremkalder den særlige stemning, som der var ved jeres bryllup.
Det er detaljebilleder af blomster, bordpynt og anden pynt, og billeder af omgivelserne både udenfor og indenfor, samt billeder af de mennesker som er med, uden at det er opstillet, både langt fra, for eksempel brudevalsen med glade mennesker omkring, og tæt på, for eksempel et lille skelmsk smil fra gommen til bruden.

Får vi alle billeder fra dagen?

Nej, I får ikke alle billederne fra dagen. Det er vores opgave at levere et kvalitetsprodukt, hvor vi som fotografer kan stå 100% inde for det leverede produkt. Derfor gennemgår vi alle billeder nøje, og billeder der ikke er brugbare, såsom prøvebilleder og dubletter, bliver sorteret fra.

Efterfølgende udvælger vi det antal billeder som er aftalt, og disse vil efterfølgende blive efterbehandlet inden de bliver leveret til jer digitalt.

Hvordan får vi printet billederne?

I har mulighed for at printe billederne, som I har modtaget digitalt, lige der hvor I ønsker det.

Det bedste resultat opnår I dog hvis I lader os stå for hele processen fra kamera til print. Dermed undgår I de automatiske korrektioner som der typisk bliver lagt på, når I får det gjort ude i byen.

Selv om det vil være dyrere at lade os gøre det, fordi vi laver korrektionerne manuelt, er det en investering der er værd at tage med. Husk på det er billeder, som I gerne skulle være glade for at kigge på mange år frem i tiden.

Laver I også video?

Ja det gør vi. Vælger I også at få taget video fra dagen, kommer der udover fotografen, også en videograf med.

Da I betaler pr. time (med mindre I har valgt “All in” pakken) vælger I selv hvornår videografen skal komme. Dog skal det være sammenhængende og fra starten af begivenheden (kirke, reception, fest).

Video er inkluderet i All in pakken og kan tilkøbes til alle andre pakker. Dog kan det kun tilkøbes til Mindste-pakke hvis reception er tilvalgt.

Kan vi få lavet et slideshow med vores billeder?

Ja det kan I godt. Ud over at få de udvalgte billeder digitalt, kan I også få dem samlet i et flot slideshow med underliggende musik.

Slideshow er inkluderet i “All in” pakken og kan tilkøbes til alle andre pakker. Dog kan det kun tilkøbes til Mindste-pakke hvis reception er tilvalgt.

Hvad er et luksus album?

Luksus albummet er en lækker læder indbundet bog med 24 sider. Med et luksus album kommer jeres bryllupsminder virkelig til deres ret.

Albummet bliver leveret i et kvadratisk format, men hvis I ønsker et andet format, klarer vi også det.

Hvad er en fotobog?

En fotobog er en hardcover bog med 24 sider. Bogen bliver som standard leveret i portrætformat, men har I et andet ønske til format, klarer vi også det.

Hvad er Premium+print?

I alle bryllupspakkerne er der inkluderet print af et lille udvalg af billeder. Du kan udfra pakkerne se hvor mange print der er inkluderet i hver.

Udfra de digitale billeder som I har fået udleveret vælger I et antal billeder, som I gerne vil have printet. Disse billeder vil gennemgå en premium efterbehandling. Har i valgt flere billeder end der er inkluderet i pakken, kan disse købes til 300,- kr. pr. ekstra billede (disse får naturligvis også en premium efterbehandling).

Får vi en kontrakt?

Der er som sådan ikke nogen kontrakt, men alt det vi aftaler i vores mailkorrespondance vil være bindende.

Hvordan foregår betalingen?

Efter første møde fakturer vi jer 1.500,- kr. Resten af beløbet skal være indbetalt senest 14 dage før brylluppet.

Hvad hvis det regner?

Det danske vejr er desværre ikke altid så pålideligt. Derfor er det en god idé at have en plan B klar i tilfælde af dårligt vejr.

Vi holder et skarpt øje med vejrudsigten både i dagene op til brylluppet og om morgenen på selve dagen.
Er der risiko for regn har vi altid en paraply med, som kan klare let regn. Ved kraftig regn eller lignende, er en plan B god at have ved hånden.

Hvad nu hvis..?

Ingen kan gardere sig mod uheld. Men vi gør hvad vi kan for at tage højde for diverse uforudsete hændelser;
Vi har altid ekstra udstyr med så som ekstra kamera, flash, batterier og hukommelseskort.
Vi tager back up løbende på flere forskellige mobile enheder.
Vi har en erhvervsforsikring, som dækker både udstyr og ansvar.
Vi har et stort netværk af professionelle fotografer som vi kan trække på.